panelarrow

Biloxi

Vi sikrer dit erhverv en sikker vej

Bankrådgiver
Bankrådgiver

Er bankrådgiveren en sælger?

| 0 comments

Rigtig mange mennesker tager bankens ord for gode varer. Og det er der da også god grund til i langt de fleste tilfælde. I andre tilfælde kan det dog godt betale sig at orientere sig andetsteds, inden man godkender fornyelsen af lånene eller på anden måde engagerer sig yderligere med sin bank.

”Vi ser en klar tendens på, at mange danskere har mistet autoritetstroen omkring bankrådgiverne, der nu af mange betegnes som sælgere i langt højere grad!” Udtaler Peter Mejdal fra lånetjenesten Scandilån.com.

En bank er en virksomhed

Når du sidder over for din bankrådgiver, har du oftest blind tillid til, at banken varetager dine økonomiske beslutninger bedst muligt. Det er dog enormt vigtigt at have in mente, at banken er en virksomhed. Og som alle andre virksomheder har de en interesse i, at der ikke står røde tal på bundlinjen, når regnskabet sidst på året gøres op. Det er derfor en god ide at opfatte din bankrådgiver som en slags sælger. Og en sælger, som man ikke skal stole blindt på. Hvis finanskrisen i 2008 lærte os noget, så var det, at bankernes higen efter profit skete på bekostning af kundernes penge. Dine penge danner grundlaget for din eksistens, og du bør derfor behandle dem med samme følsomhed, som var de dit barn. Hav derfor de kritiske briller på, når du mødes med din bankrådgiver næste gang.

Rådfør dig hos en uvildig rådgiver

Ønsker du et par andre øjne på din økonomiske situation, kan det være en god ide at rådføre dig hos en økonomisk rådgiver. Fordelen ved sådan en rådgiver er, at han eller hun ikke har aktier i din økonomi på samme måde, som bankerne har. Har du en meget kompliceret økonomi, eller står du over for en stor beslutning som ejendomskøb eller investering, så er det værd at overveje et møde med en økonomisk rådgiver.

En rådgiver er en investering

Det er dog ikke gratis, som et møde med din bankrådgiver er. En finansiel rådgiver kan være en stor udgift. Derfor bør du overveje, om du har råd til det og i så fald være helt klar i mælet om, hvilke problemstillinger han eller hun skal forholde sig til. Så sikrer du dig, at du får mest for pengene. En god økonomisk rådgiver kan dog vejlede dig til en økonomisk gevinst, som banken måske ikke ville have gjort. Derfor bør du anskue rådgiveren som en investering i din økonomi. Har du økonomisk råderum til det, kan du desuden opbygge et værdifuldt tillidsbånd med en sådan rådgiver. Således kan han eller hun bruges til at rådgive dig i fremtidige økonomiske beslutninger, da han eller hun har et indgående kendskab til ikke kun din økonomi, men også dig som person.

Kvalitetssikring af økonomiske rådgivere

Finanstilsynet indførte for et par år siden en regel, der skal sikre, at folk, der kalder sig økonomiske rådgivere, får en form for blåstempling. Titlen som økonomisk rådgiver er nemlig ikke beskyttet, så alle og enhver kan i princippet kalde sig det – også selvom man ikke har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Reglen gjorde, at personer, der titulerer sig med økonomisk eller finansiel rådgiver, er godkendt af Finanstilsynet. På denne måde har forbrugeren en garanti for rådgiverens validitet.

Skriv et svar

Required fields are marked *.